Plads til liv - rum til ro

 

 

EFTERÅRS FERIE 2023

skal efterårsferien gå til Djursland hvor I kan opleve Djurs Sommerland, Ree Park, Kattegatcentret, Fregatten Jylland, Nationalpark Mols Bjerge og meget meget mere?

Begrænset antal ophold til specialpris i vores Ferielejligheder i Avlsgården. Vi har både 4 og 6 personers lejligheder.

RABAT v/min. 2 døgn 25% – RABAT v/min. 7 døgn 35%

Pris eksempel:

2 døgn i 4 personers lejlighed incl. opredning, håndklæder, elforbrug og slutrengøring samt mulighed for at se både Slot & Kloster. Kr.  1.942,50

Kan IKKE bookes online men via email: info@sostrup.org mrk “efterårsferie” og skriv hvilken type ophold du ønsker samt navn, adresse og tlf. nr.

Ophold & overnatning

Mellem bøgegrønne løvskove og skønne badestrande, kan du stoppe op og gøre ophold. På Sostrup har vi overnatning for alle, hvad end du søger rum for ro og inspiration, eller I er en børnefamilie, der ønsker liv og aktivitet. Ophold for enhver – og det imellem kan imødekommes, da det både er muligt at leje lejligheder i Avlsgården og klosterceller på Maria Hjerte Kloster.

Fra Sostrup er der 3 km til nærmeste badestrand, 45 minutter til Mols Bjerge og seværdighederne omkring samt én times kørsel til Aarhus og Randers. Der er derfor god mulighed for at opleve hele Djursland, mens I bor på Sostrup.

Faciliteter

Lejlighederne i Avlsgården, der har udsigt til slottet, kan lejes hele året. Størstedelen af lejlighederne er toværelses lejligheder med fire sovepladser, men der er også plads til den store familie i vores to største lejligheder, Gartnerboligen (6 personer) og Forvalterboligen (10 personer). I Avlsgården kan du også leje Rytterstuen, der med sit rum og æstetik er helt enestående. Maria Hjerte Kloster er i vinterhalvåret kun åbent for grupper, men i somnmer halvåret er der mulighed for at lave individuelle bookinger og overnatte på klosteret i de lyse enkle klosterceller med Hästens senge.

The rooms are simple and austere, which is perfect if you are looking for a quiet place to stay. The staff also goes to the utmost to make you comfortable and provide local tips. Its also close to coast and beautiful forested walks.

Alex, Gæst

Det har været så skønt at opleve stedet på en mere indgående måde. Men mest af alt har det været jeres store varme og imødekommenhed der har rørt os alle.

Regitze, Gæst

Sengen var som skabt til gode drømme. Virkelig god. Morgenmaden var så lækker og den ro som hviler over hele stedet er vidunderlig.

Anna, Gæst

Avlsgården

Indrettet af nonner og med udsigt til Sostrup Slot

Alle 17 lejligheder ligger i Avlsgården, en tolænget bygning imellem Sostrup Slot og Maria Hjerte Kloster. Avlsgården er den oprindelige staldbygning på Sostrup, og den stammer fra 1700-tallet. De driftige cistercienser nonner renoverede i 1980’erne hele Avlsgården og omdannede de gamle stalde til ferielejligheder. I lejlighederne kan man  stadig se nogle af nonnernes originale aftryk, som deres hjemmehæklede tæpper og farverige køkkenvalg. De hyggelige lejligheder har i alt fire sovepladser fordelt på to rum, et køkkenalrum, en fordelingsgang og eget bad.  Foruden de toværelses lejligheder, er det også muligt at leje et familieværelse med 5 sovepladser og eget bad. Alle lejligheder og familieværleset har udsigt til Sostrup Slot.

Det er tilladt at medbringe hund i Avlsgården mod et rengørings gebyr på Kr. 250,-

 

Retræte
Plantegning Lejlighed

Forvalterbolig

Historisk lejlighed med plads til den store familie

Forvalterboligen er den smukke røde murstensbygning, der grænser mod slottet. Gennem historien har den været beboet af slottets forvaltere, men også af nonnerne. I dag er Forvalterboligen lavet til to lejligheder, hvor det er muligt at leje den ene i minimum to dage. Lejligheden er 180 kvm, fordelt mellem køkken, opholdsstue, 10 sovepladser og to badeværelser. Der er derfor plads til en større gruppe eller den store familie. På den ikoniske trappe foran forvalterboligen kan man sidde og nyde en kop kaffe med udsigt til Avlsgården og kirketårnet, og der er adgang til haven mellem sø og voldgrav.

 

 

Forvalterbolig
Forvalterbolig
Forvalterbolig

Gartnerboligen

Der højt til loftet, og når du træder ind i entréen mærker du pladsen, rummet og lyset

Gartnerboligen er helt særlig. På en og samme tid fortæller den en historie og giver samtidig plads til ro, nærvær og afslapning.  På væggen hænger et billede af den gamle gartner og hans familie, der boede der tilbage i 1928 – de vidner om stedets historie. Gartnerboligen indeholder 6 sovepladser, fordelt mellem 1 dobbeltværelse, 1 3-sengs værelse og et lille enkeltværelse. Derudover er der i boligen to badeværelser, spisestue og opholdsstue ensuite samt et lyst stort køkken. Fra køkkenvinduet er der udsigt til slottet og vil I drikke morgenkaffen under åben himmel med udsigt til klosteret, så er der udgang til terrasse og græsplæne.

Retræte

Portnerboligen 

Hyggelig familielejlighed med egen terrasse

I den vestlige del af Avlsgården, mod Hestehavevej, finder I den hyggelige Portnerbolig. Lejligheden er indrettet med 2 soveværelser, et værelse med dobbeltseng og et med tre senge. Der spisekøkken, lille opholdsstue samt badeværelse og entré. Fra lejligheden er der adgang til terrasse og en stor græsplæne. Der er parkering lige ved siden af lejligheden. Portnerboligen er som navnet fortæller beliggende lige ved siden af porten til slottet og slotsparken, og du kan derfor træde direkte ind i slotsgården herfra.

Retræte

Rytterstuen 

I Rytterstuen er der rum til at nyde, komponere og være

Den 130 kvm store Rytterstue er inspireret af den oprindelige borgstue på Sostrup Slot og en New York loft-lejlighed. Gulvene er i rå beton, gardinerne i moderne smukke silhuetter fra Kvadrat og de originale møbler er fundet på Slottet. Rytterstuen er med sin æstetik indrettet, så rummet inviterer til at skabe ro og kreativ energi. Samlet indeholder Rytterstuen et køkken, ét badeværelse, ét toilet og et ekstravagant leverum, hvori der  blandt andet er et stort flygel og to sovepladser i den smukke franske dobbeltseng.

Retræte

Klosterceller

Plads til ro, eftertanke og en god nats søvn

På Maria Hjerte Kloster har du mulighed for at leje klosterceller eller vores suite, Abbediet. Som gæst på klosteret kan du bevæge dig frit rundt, mærke roen – stemningen, og bruge de unikke rum til at være, læse, skrive, tale, nyde… Der vil være adgang til kirke, klosterstue, systue og pyramidesal. Fra klosterstuen kan man gå ud til terrasse og klosterhave, hvor der er mulighed for at få græs under fødderne og mærke den omkringliggende natur. Alle klosterceller er indrettet enkelt med fokus på kvalitet og lys, og alle har de Hästens senge og eget badeværelse.

Det er IKKE tilladt at medbringe husdyr på Maria Hjerte Kloster.

 

Retræte
Slotspark
Kloster

Adresse

Sostrup Slot & Kloster
Maria Hjerte Engen 1
Gjerrild
8500 Grenå
CVR: 36931922

Åbningstid

Administrationen:
Hverdage mellem kl. 08-16

Kontakt 

Telefon: 8844 1200
Mail: info@sostrup.org 

Ejer

Kirsten B. Swift