En farverig og kontrastfyldt historie

Salon
Kloster
Kloster

Fra excentriske adelsfolk, Cistercienser nonner – til i dag

Hvis vi skal tilbage til hvor det hele startede, så lad os begynde ved årstallet 1599, da byggeriet af Sostrup Slot begyndte. Det var rigsråd mester Jacob Seefeld, der satte det i gang, men døde kort tid efter byggeriets start. Det var derfor hans enke Sophie Bille, der stod for byggeriet og dermed opførelsen af Sostrup Slot. Slottet skulle oprindeligt have været en firvinget fæstning, men i 1606 stopper byggeriet og konstruktionen endte med et slot med tre vinger. Sophie Bille dør i 1608 og herefter overtager hendes søn, Hans Seefeldt. Han ejer dog kun Sostrup Slot en kort periode, da han taber slottet og meget mere i et spil kort til Scheel slægten, som ejer Sostrup i mere end 200 år og i den periode hed Sostrup Grevskabet Scheel. En bemærkelsesværdig skikkelse i Scheel-slægten er Jørgen Scheel, også kaldet ’Den Vilde Greve’.

Den Vilde Greve havde hovedsæde på Sostrup sammen med sin hustru, Mette Bille Brahe og deres børn. Han lavede en gennemgribende renovering og indrettede Sostrup i ekstravagant stil med stor inspiration fra det parisiske miljø. Han var en mand med store armbevægelser og det ender med at han må ride fra Sostrup uden en krone på lommen.

Den næste slægt, der kommer til Sostrup er Von Benzon. Jakob Von Benzon køber stedet efter at staten har overtaget konkursboet fra Den Vilde Greve, og Grevskabet Scheel hedder nu Stamhuset Benzon. Ernst Von Benzon arver Sostrup efter sin far i en alder af blot 12 år, og også han sætter sine aftryk på stedet. Blandt andet forhøjer han et af de to tårne, hvor han etablerer sit stjerne-observatorium. Von Benzon er den sidste adelige slægt på Sostrup Slot & Kloster, og i 1943 tager efterkommer Ib de Mylius-Benzon herfra.

I årene fra 1943 – 1960 bruges Sostrup på forskellig vis, først som flygtningelejr for tidligere KZ-fanger og senere som kostskole – en kostskole med fokus på den frie opdragelse.

I 1960 sker der dog et kontrastfuldt skifte fra de excentriske adelsmænd med store armbevægelser, da en grupper nonner overtager Sostrup med Priorinde Sophia i spidsen. Nonnerne flytter ind på slottet, og dernæst overtager de Avlsgården, Kampestenslængen og Forvalterboligen. I 1989-1992 bygges Maria Hjerte Kloster under ledelse af abbedisse Theresa Brenninkmeijer. I 2013 tager rejser alle nonnerne fra Sostrup efter en del af med turbulens omkring klosteret og nonnelivet på stedet. Sostrup står tomt.

En ny æra begynder, da Sostrup Slot & Kloster bliver købt af Kirsten B. Swift som i dag ejer stedet. Efter købte lavede hun en gennemgribende renovering, og Sostrup drives i dag som retrætested, kursus & konferencecenter & hotel med både værelser og ferielejligheder.

”Danmark var ikke på min radar, da jeg besøgte Sostrup med nogle familiemedlemmer en dyster dag i januar 2014. Søster Christiane havde spredt fe støv (tror jeg), og da hun viste os rundt vidste jeg, at dette sted var mit sidste projekt, min skæbne måske. Jeg havde den øjeblikkelige vision af et holistisk center for refleksion og kunst, healing og skabelse. Min mission er at istandsætte og udvikle Sostrup til dets ultimative potentiale. Jeg byder Jer velkommen til Sostrup Slot og Maria Hjerte Kloster.

– Kirsten Bundgaard Swift –   

Slotspark

Tanker

Alt for sjældent giver vi os selv en pause til refleksion og fordybelse, så vi kan komme derind, hvor vi kan mærke, at vi lever, og ikke bare overlever livet. På Sostrup kan vi trække os lidt tilbage, tage en pause, unde os selv at reflektere over vores liv og dets mønstre.

Vision

Vores mål er at sætte Sostrup på landkortet som et holistisk center for kultur og et sted for refleksion og fordybelse i sanserne. Gennem mærkbart berigende oplevelser året rundt, ønsker vi at røre det enkelte menneskes sjæl. Vi ønsker at skabe et miljø, hvor alle har tid, plads og ro til at realisere eget potentiale. Sostrup byder alle religioner og filosofier velkommen.

Møder

Værdier

Stedet bygger på en bund af intuition, tillid og  partnerskaber. Vi arbejder hver dag for at skabe glæde og nærvær, og vi har en ambition om kvalitet i alt, hvad vi laver.

Kontrolrapporter

Kontrolrapport for Sostrup Slot & Maria Hjerte Kloster 

Adresse

Sostrup Slot & Kloster
Maria Hjerte Engen 1
Gjerrild
8500 Grenå
CVR: 36931922

Åbningstid

Administrationen:
Hverdage mellem kl. 08-16

Kontakt

Telefon: 8844 1200
Mail: info@sostrup.org

Ejer

Kirsten B. Swift